OBS! TV-show.

Dansk Melodi Grand Prix 2020

7. mar '20 kl. 20:00

ROYAL ARENA, Hannemanns Allé 18-20, København S

Dansk Melodi Grand Prix 2020

Dansk Melodi Grand Prix 2020

For første gang i mere end 15 år afholdes Dansk Melodi Grand Prix i hovedstaden. Det bliver Royal Arena, som kommer til at danne ramme for det store musikshow.

DR kan nu offentliggøre, at København bliver årets Grand Prix by 2020. Det er første gang siden 2002, at showet afholdes i hovedstaden.

Sidste gang lagde Cirkusbygningen rammer til det store musikshow – i år vil det være Royal Arena.

I København glæder overborgmester Frank Jensen sig over, at det danske Melodi Grand Prix lægger vejen forbi landets hovedstad til næste år.

”Melodi Grand Prix er en særlig del af vores kulturarv, som år efter år formår at samle danskerne på tværs af generationer og landsdele. Efter 17 år glæder vi os til at byde det danske Melodi Grand Prix velkommen tilbage i København til en kæmpe folkefest for både store og små,” siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S)

”Ikke nok med, at Melodi Grand Prix er en musikalsk folkefest, så er det også en af de mest folkelige mangfoldighedsfester, vi har her til lands. At festen nu vender tilbage til København, er godt for både København, og for Melodi Grand Prix,” siger Franciska Rosenkilde (Å), kultur- og fritidsborgmester i København.

Også DR’s underholdningschef Jan Lagermand Lundme er glad for at showet i 2020 afholdes i København.

”Jeg er sikker på, at Royal Arena og København bliver en fantastisk ramme om næste års Melodi Grand Prix. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig meget – men mere kan jeg naturligvis ikke sige på nuværende tidspunkt”, siger Jan Lagermand Lundme.

Man kan allerede nu sikre sig billet til en af Danmarks helt store musik- og TV-begivenheder.

Du finder praktisk information omkring transport/garderobe mm. her

 

Ugen inden afholdes MGP 20, også i Royal Arena, lørdag den 29. februar 2020 – men billetter hertil kommer først i salg til september.

 

Vigtige oplysninger!

Der kan være begrænset udsyn på grund af TV-produktionen.

Foto- og optageudstyr må ikke medbringes

Dørene lukkes præcis.

Aldersgrænse: ingen – alle skal have billet

Flag og bannere : Må gerne medbringes- dog kan man blive bedt om, at det fjernes/flyttes i forhold til andre gæsters udsyn, TV-produktionen.